Da jurister, uddannelsesansvarlige og kommunikationsfolk i Domstolsstyrelsen mødtes til temadag i august 2015, var god projektstyring og godt samarbejde på dagsordenen. Og det kan gøres rigtigt festligt! Follow the People omdannede lokalet til en flot jubilæumsfest, og deltagerne gik med på legen og kastede sig ud i opgaver, der gav nye værktøjer til god projektstyring og fælles refleksion over samarbejde.
Domstolsstyrelsen administrerer og udvikler Danmarks Domstole. Det er vigtigt, at projekter på tværs forløber godt og med et fælles mål for øje. Follow the People præsenterede enkle projektmodeller, metoder til forventningsafstemning og interessentanalyse. Med disse i hånden har Domstolsstyrelsen fået et godt og fælles afsæt, når nye projekter skal begyndes, styres og evalueres.