To hospitaler fusionerer, og nye arbejdsgange skal fungere. Lægesekretærerne oplever forandringens vinde og ind i mellem storme. Derfor vil de gerne optimere deres samarbejde, forebygge konflikter og sikre høj faglighed. Follow the People har trænet lægesekretærerne på Neurologisk Klinik i kommunikation og feedback, så de nu kan sige til og fra på en god og konstruktiv måde.
Rigshospitalet og Glostrup Hospital befinder sig lige nu i en stor fusion, som kræver koncentration, fleksibilitet og forandringsparathed hos den enkelte. Lægesekretærerne og deres ledere tror på forebyggelse af konflikter og fælles spilleregler, hvis de samlet skal komme styrket ud af så omfattende en forandring i deres arbejdsliv. Follow the People fik til at opgave at sammensætte to undervisningsdage, hvor fokus var på kommunikationstræning og styrkelse af sammenhold og trivsel i arbejdet.