Hvornår er man parat til at indgå i et behandlingsforløb? Og hvordan motiverer man til et kursskifte i livet? Follow the People er blevet bedt om at udvikle et koncept for efteruddannelse af sygeplejersker, så de bedst muligt kan hjælpe patienter til et godt liv uden hepatitis C.
I behandlingen af hepatitis C er en forståelse for patientens livssituation, behov og motivation afgørende for, om den medicinske behandling gennemføres og lykkes. Sygeplejersken er helt central i denne fase, og derfor er efteruddannelsen målrettet netop sygeplejersker.